Ja, det kan den ofte.

Når boligejere spørger, om en varmepumpe også kan bruges som aircondition om sommeren, handler det næsten altid om en luft-til-luft varmepumpe. Og svaret er i mange tilfælde ja. Mange moderne modeller kan både varme op i de kolde måneder og køle ned, når temperaturen stiger.

Det er også i tråd med officielle danske beskrivelser af teknologien. Energistyrelsen bruger blandt andet målene SCOP for opvarmning og SEER for køling, og styrelsen beskriver samtidig, at klimaanlæg kan være beregnet til at køle, varme eller begge dele. Det betyder kort sagt, at en luft-til-luft varmepumpe godt kan fungere som sommerkøling, hvis modellen har kølefunktion og er valgt rigtigt til opgaven.

Luft-til-luft varmepumpe som køling i sommermånederne

En luft-til-luft varmepumpe er i praksis bygget over samme grundprincip som et airconditionanlæg. Forskellen er ofte, at varmepumpen er valgt med fokus på helårsbrug, hvor den både skal kunne levere varme i fyringssæsonen og komfortkøl om sommeren.

Når kølefunktionen aktiveres, fjerner anlægget varme fra indeluften og sender den ud af boligen via udedelen. Samtidig vil anlægget ofte sænke luftfugtigheden en smule, og det kan få indeklimaet til at føles mere behageligt, også selv om temperaturen kun sænkes et par grader.

Det er især relevant i boliger, sommerhuse og kolonihaver, hvor solen varmer rummene hurtigt op i løbet af dagen. I områder som Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Korsør oplever mange, at overetager, sydvendte rum og mindre huse med store glaspartier bliver meget varme i perioder med stille vejr og høj sol.

Sådan virker køledrift i en varmepumpe

I køledrift vendes processen i anlægget, så indedelen optager varme fra rummet, mens udedelen afgiver varmen til luften udenfor. Teknikken er velkendt og gennemprøvet, og derfor er det ikke en særfunktion eller nødløsning, når en varmepumpe bruges som aircondition. Det er en planlagt del af anlæggets drift.

Diagram, der viser en luft-til-luft varmepumpe i køledrift, hvor indedelen optager varme fra rummet og udedelen afgiver varmen udenfor.

Det betyder også, at køling fra en varmepumpe ikke bare handler om at blæse luft rundt. Der flyttes faktisk varmeenergi ud af boligen. Det er grunden til, at en korrekt dimensioneret løsning kan gøre en tydelig forskel på varme sommerdage.

Mange oplever disse fordele, når kølefunktionen bruges rigtigt:

  • lavere rumtemperatur
  • mindre tung og fugtig luft
  • bedre komfort i soveværelser
  • hurtigere nedkøling efter solopvarmning
  • filtrering af støv og partikler i luften

En vigtig detalje er, at anlægget ikke nødvendigvis skal køre ved meget lav temperatur for at give god komfort.

SEER, SCOP og kølekapacitet når du vælger model

Hvis varmepumpen skal bruges aktivt til køling, er det ikke nok kun at kigge på, hvor god den er til opvarmning. Her bliver SEER vigtig. SEER er anlæggets sæsonenergieffektivitetsfaktor for køling, mens SCOP er sæsoneffektfaktoren for opvarmning. Det er de mål, som typisk bruges til at vurdere, hvor effektiv modellen er over en hel sæson under et standardklima.

En høj SEER-værdi siger noget om, hvor effektivt anlægget køler set over tid. Det er relevant, hvis du forventer at bruge kølefunktionen fast hver sommer, ikke kun et par enkelte dage. Samtidig skal man se på den reelle kølekapacitet, fordi en effektiv model stadig kan være forkert, hvis den er for lille eller for stor til rummet.

Nedenfor ses de vigtigste begreber:

BegrebHvad det fortællerHvorfor det er vigtigt
SEEREffektivitet i køledrift over en sæsonViser hvor økonomisk anlægget køler om sommeren
SCOPEffektivitet i varmedrift over en sæsonVigtigt hvis anlægget også skal være en væsentlig varmekilde
KølekapacitetHvor meget anlægget kan køleSkal passe til rummets størrelse, solindfald og loftshøjde
StandardklimaFælles beregningsgrundlagGør det lettere at sammenligne modeller

Når der vælges anlæg, er det ofte en god idé at se på flere forhold samtidig:

  • SEER: relevant hvis køling bliver en fast del af sommerkomforten
  • SCOP: vigtigt hvis anlægget også skal bidrage meget til opvarmning
  • Kølekapacitet: skal passe til boligen og ikke kun til et tal på papir
  • Lydniveau: har stor betydning i soveværelser og mindre opholdsrum
  • Luftfordeling: afgør hvor jævnt kulden fordeles i rummet

Forskellen på varmepumpe og klassisk aircondition

Set fra brugerens side kan en luft-til-luft varmepumpe og et traditionelt airconditionanlæg minde meget om hinanden. Begge kan køle, begge har en inde- og udedel, og begge bruger samme grundlæggende køleteknologi.

Forskellen ligger ofte i formålet. En varmepumpe bliver typisk valgt som en løsning til hele året, hvor opvarmning er lige så vigtig som køling. Et rent airconditionanlæg vælges oftere, når behovet primært er at sænke temperaturen i varme perioder.

For mange boligejere giver varmepumpen derfor god mening, fordi den kan løse to opgaver i ét anlæg. I helårsboliger kan det betyde en mere fleksibel løsning, og i sommerhuse kan det være praktisk med både hurtig opvarmning i kølige måneder og nedkøling i juli og august.

Det ændrer dog ikke ved, at ikke alle varmepumper er lige gode til køledrift. Hvis man på forhånd ved, at sommerkøl fylder meget i behovet, bør det indgå tydeligt i valg af model.

Hvornår kølefunktion giver mest mening i bolig og sommerhus

Behovet for køling er sjældent ens fra hus til hus. Nogle boliger holder en fin temperatur hele sommeren, mens andre bliver meget varme allerede i maj. Det gælder især huse med store vinduespartier, lette konstruktioner, førstesale og rum med meget direkte sol.

I sommerhuse og kolonihaver ser man ofte et lidt andet mønster. Huset kan stå lukket i flere dage, solen kan varme rummene kraftigt op, og når man ankommer, er indeklimaet tungt og varmt. Her kan en varmepumpe med kølefunktion være en enkel måde at få hurtigere komfort på.

I områder omkring Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Korsør er der mange forskellige boligtyper, fra ældre murermestervillaer til nyere parcelhuse og fritidshuse tættere på kysten. Det betyder, at behovet bør vurderes ud fra den konkrete bolig og ikke kun ud fra postnummeret.

Typiske situationer, hvor kølefunktion ofte giver god mening:

  • Sydvendte opholdsrum: rummene varmes hurtigt op i løbet af dagen
  • Soveværelser på 1. sal: temperaturen kan blive høj om aftenen og natten
  • Sommerhuse med solpåvirkning: huset bliver varmt, mens det står lukket
  • Kolonihaver og mindre huse: få rum gør det lettere at opnå mærkbar effekt
  • Hjemmearbejdspladser: stabil temperatur gør lange arbejdsdage mere behagelige

Praktiske råd om placering, drift og service for bedre køling

Selv en god model giver begrænset effekt, hvis den er placeret forkert. Indedelen bør sidde, så luften kan fordeles frit i rummet, uden at den blæser direkte på personer hele tiden. Samtidig skal udedelen have passende plads og en løsning, hvor kondensvand og drift kan håndteres ordentligt.

Det er også værd at huske, at køling virker bedst, når boligen hjælper lidt til. Solafskærmning, gardiner, lukkede vinduer i de varmeste timer og rimelig tæthed i huset gør en stor forskel. Mange forsøger at køle for hårdt ned, men det giver ikke altid bedre komfort. Ofte føles 23 til 25 grader behageligt, især når luftfugtigheden falder lidt.

Filtre og almindelig vedligehold betyder mere, end mange regner med. Støv i filtrene kan påvirke luftmængden og dermed både komfort og effektivitet. Et serviceeftersyn er også relevant for anlæggets driftssikkerhed og for at sikre, at kølemiddel, tilslutninger og generel funktion er i orden.

Gode vaner i daglig brug kan være:

  • start kølingen tidligt på varme dage
  • hold døre åbne mellem de rum, der skal have glæde af anlægget
  • brug solafskærmning i de mest udsatte timer
  • rens filtre efter producentens anvisninger
  • få anlægget efterset med passende mellemrum

Hvad man bør spørge om før installation på Sjælland

Når der skal vælges løsning til en bolig i Kalundborg, Holbæk, Slagelse eller Korsør, er det en fordel at tage udgangspunkt i både varme- og kølebehovet. Mange spørger mest til vinterdrift, men hvis køling også er vigtig, bør det være en del af rådgivningen fra start.

Det gælder især spørgsmål om rummets størrelse, loftshøjde, solindfald, placering af indedel og hvor effektivt luften kan fordeles. Et anlæg, der mest er valgt til varme i ét opholdsrum, er ikke nødvendigvis det bedste valg, hvis ønsket også er markant køling i flere rum.

En fagligt korrekt vurdering ser typisk på, hvor meget køling der reelt er brug for, hvor anlægget kan monteres, og hvordan drift, støj og service passer til boligen. Når de forhold bliver tænkt ind tidligt, er chancen langt større for, at varmepumpen ikke kun fungerer godt om vinteren, men også bliver den airconditionløsning, mange håber på om sommeren.