Når man kigger på varmepumper og aircondition, møder man hurtigt tre forkortelser, der kan virke mere tekniske, end de behøver at være: COP, SCOP og SEER. De siger grundlæggende noget om, hvor meget varme eller køling et anlæg kan levere pr. kWh strøm, det bruger.
Hvis du vil sammenligne modeller eller bare forstå energimærket, er de tre tal et godt sted at starte. Men de skal læses rigtigt, ellers kan man komme til at sammenligne “æbler og pærer”.
Hvorfor effektivitetstal betyder noget i hverdagen
Effektivitet handler ikke kun om teknik. Det påvirker både komfort, elforbrug og forventningerne til, hvad anlægget kan præstere på kolde eller varme dage.
De tre begreber bruges ofte i salgsmateriale, på databladet og på energimærket. Mange ender med at fokusere på ét tal, men meningen er egentlig, at de supplerer hinanden.
Typisk giver de dig svar på:
- hvor effektiv varmepumpen er ved et bestemt driftspunkt
- hvor effektiv den er hen over en hel sæson
- hvor effektiv den er i køledrift, hvis du også vil have komfortkøl
COP: effektivitet ved et bestemt driftspunkt
COP står for Coefficient of Performance. Det er et øjebliksbillede af varmepumpens virkningsgrad under nogle fastlagte testbetingelser.
COP beregnes som forholdet mellem den varme, varmepumpen leverer, og den el, den bruger. En COP på 3,5 betyder i praksis: For hver 1 kWh el leverer varmepumpen 3,5 kWh varme under den konkrete testsituation.
Det vigtige er, at COP typisk måles ved én kombination af temperaturer. For luftbaserede varmepumper kan udetemperaturen være afgørende, og for varmeanlæg betyder fremløbstemperaturen meget (lav temperatur til gulvvarme er lettere for varmepumpen end høj temperatur til radiatorer).
Her er et par hurtige pejlemærker, der ofte forklarer, hvorfor COP ikke er hele historien:
- Koldt vejr
- Høj fremløbstemperatur
- Afrimning af udedel
- Indregulering og luftflow
COP er altså nyttig til at forstå “motorens” potentiale, men den fortæller ikke alene, hvad du ender med at få i gennemsnit over vinteren.
SCOP: varmeeffektivitet hen over en hel sæson
SCOP står for Seasonal Coefficient of Performance og er et sæsongennemsnit for varmedrift. Hvor COP kigger på ét driftspunkt, forsøger SCOP at afspejle en hel varmesæson med skiftende udetemperaturer og delbelastning.
SCOP beregnes ved at vægte varmepumpens effektivitet ved flere driftspunkter (ofte kaldet “bins”) efter en standardiseret metode. Resultatet bliver et tal, der er lettere at bruge til at estimere årsforbrug.
En SCOP på 4 betyder i grove træk, at varmepumpen i gennemsnit kan levere omkring 4 kWh varme pr. 1 kWh el set over sæsonen, under de standardiserede forudsætninger for den valgte klimazone. Danmark regnes normalt i “average” klimazone på energimærker.
Det er også SCOP, der typisk spiller bedst sammen med dit budget, fordi du kan lave en enkel overslagsberegning:
- Årligt varmebehov / SCOP = forventet elforbrug til varme
Har du et varmebehov på 15.000 kWh og SCOP 3, giver det ca. 5.000 kWh el. Med SCOP 4 giver det ca. 3.750 kWh el. Forskellen mærkes på regningen.
SEER: køleeffektivitet hen over en hel sæson
SEER står for Seasonal Energy Efficiency Ratio og er SCOP’s “søskende” på kølesiden. Det er altså sæsonens gennemsnitlige effektivitet i køledrift.
SEER fortæller, hvor mange kWh køling anlægget leverer pr. kWh el set over en kølesæson. Jo højere SEER, jo mere køling får du for strømmen, alt andet lige.
Det er især relevant, hvis du:
- bruger luft-til-luft varmepumper som aircondition om sommeren
- vil sikre lavt elforbrug i varme perioder
- sammenligner modeller, der ellers ligner hinanden på kapacitet og pris
Der findes også EER, som minder om COP, bare for køling ved et fast driftspunkt. I praksis vil SEER ofte være det tal, der er mest anvendeligt til at vurdere køledrift over tid.
Hurtigt overblik: hvad betyder hvad?
Tabellen her samler de vigtigste forskelle, så du kan se, hvilket tal du skal kigge efter, alt efter om du sammenligner varme eller køl.
| Parameter | Hvad måles der? | Bedst til | Typisk “logik” |
|---|---|---|---|
| COP | Effektivitet ved ét driftspunkt (varme) | Teknisk sammenligning ved samme testpunkt | kWh varme pr. kWh el (øjeblik) |
| SCOP | Sæsonvægtet effektivitet (varme) | Estimat af elforbrug over fyringssæsonen | kWh varme pr. kWh el (sæson) |
| SEER | Sæsonvægtet effektivitet (køl) | Estimat af elforbrug over kølesæsonen | kWh køling pr. kWh el (sæson) |
| EER | Effektivitet ved ét driftspunkt (køl) | Teknisk sammenligning ved samme testpunkt | kWh køling pr. kWh el (øjeblik) |
Sådan bruger du tallene, når du vælger anlæg
Når vi rådgiver om luft-til-luft varmepumper og aircondition, giver det god mening at starte med at afklare, hvad anlægget primært skal gøre: mest varme, mest køl eller begge dele.
Brug tallene sådan her i din sammenligning:
- SCOP til helårstænkning, hvor varmeudgifter betyder mest.
- SEER til sommerkomfort, især hvis du køler meget.
- COP til at forstå, hvordan anlægget klarer sig i en bestemt situation, men kun hvis du sammenligner samme testbetingelser.
En praktisk måde at gøre det på er at lave to små overslag: ét for varme (med SCOP) og ét for køl (med SEER), hvis du forventer regelmæssig køling.
Her er en enkel tommelfingerregel, der ofte hjælper i beslutningen:
- Højt varmeforbrug om året: prioriter SCOP og korrekt dimensionering.
- Sommerhus eller fritidsbrug: stabil drift og nem styring kan betyde lige så meget som top-tal.
- Soveværelser og komfortkøl: kig seriøst på SEER og støjniveau.
Hvorfor dine tal i praksis kan blive lavere end på papiret
Energital er målt under standardiserede forhold. Det giver en fair sammenligning mellem produkter, men din bolig er ikke et laboratorie.
De mest almindelige årsager til, at effektiviteten kan afvige, handler om temperaturer, installation og drift.
- Udetemperatur og temperaturkrav: Luftvarmepumper arbejder hårdere, når det er koldt, og når der samtidig ønskes høj temperatur på varmen.
- Placering og luftflow: En udedel, der står udsat, eller en indedel med dårligt luftflow, kan miste effektivitet.
- Afrimning og fugt: Når udedelen rimer til, skal den afrime. Det koster energi og kan trække gennemsnittet ned.
- Vedligehold: Filtre, varmevekslere og generel rengøring påvirker luftmængde og varmeoverførsel.
- Dimensionering: Et anlæg, der er valgt forkert til boligens behov, kan køre uhensigtsmæssigt med flere stop og start eller for høje temperaturkrav.
I praksis handler “god effektivitet” derfor om kombinationen af produktvalg og en installation, der passer til huset og brugsmønstret. Certificerede teknikere og en ordentlig idriftsættelse gør en mærkbar forskel, fordi luftmængder, rørføring, placering og indstillinger sætter rammen for driften.
Sådan læser du energimærket uden at gætte
Energimærket kan virke tæt pakket med tal, men der er en enkel måde at gå til det på: Find den drift, du bruger mest, og tjek sæsontallet.
En lille huskeliste til mærket:
- SCOP bruges til varmeklassen (A+++ osv.) i varmedrift.
- SEER bruges til køleklassen (A+++ osv.) i køledrift.
- Klimazone kan være angivet, og Danmark ligger normalt i “average”.
Hvis du sammenligner to modeller, så sørg for, at du kigger på samme kategori og samme forudsætninger. En høj SCOP ved lav temperaturdrift siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan den vil klare sig, hvis du reelt kører med høj temperatur eller har særlige komfortkrav.
Et par typiske spørgsmål vi møder
Der opstår ofte de samme misforståelser, når man sammenligner varmepumper.
- “Skal jeg bare vælge den med højest COP?”: Ikke nødvendigvis, fordi COP kan være målt ved et driftspunkt, der minder mindre om din hverdag end sæsontallene gør.
- “Er SCOP altid det vigtigste?”: Hvis dit primære mål er billig varme over året, ja, det er ofte det tal, der giver mest mening at regne med.
- “Hvad hvis jeg mest vil køle om sommeren?”: Så bliver SEER centralt, og det er værd at se på både effektivitet og støjdata.
- “Kan to anlæg med samme SCOP føles forskellige?”: Ja, fordi luftfordeling, placering, styring og dimensionering påvirker komforten.
Hos Dansk Klima og Varmepumper plejer vi at kombinere tallene med en konkret snak om boligtype (helår, sommerhus, kolonihave), rumfordeling og forventet brug, så valget ikke kun bliver et spørgsmål om at jage det højeste tal på databladet. Det giver typisk et mere roligt anlæg, bedre komfort og et elforbrug, der ligger tættere på det, man regner med.