Det korte svar er, at boligens m² kun er et startpunkt. Den rigtige varmepumpe-størrelse handler i praksis om, hvor meget varme dit hus taber på en kold vinterdag, og hvordan du bruger boligen til daglig.
Alligevel giver m² et nyttigt pejlemærke, når du skal sortere i modeller og undgå de klassiske fejl: en varmepumpe der er for lille, og en der er for stor.
Hvorfor m² alene ikke er nok
To huse på 140 m² kan have vidt forskelligt varmebehov. Et nyere, tæt hus med gode vinduer kan klare sig med markant mindre effekt end et ældre hus med træk, uisoleret loft eller mange store vinduespartier.
Det betyder også, at “kW pr. m²” kun fungerer som tommelfingerregel. Den bliver bedst, når du samtidig kender husets alder, isoleringsniveau og om der er store varmetab via ventilation og utætheder.
Når vi dimensionerer varmepumper i Danmark, er målet normalt, at anlægget leverer stabil varme, kører effektivt det meste af året og kun sjældent har brug for elpatron eller supplerende varme.
Tommelfingerregel: W/m² som grov indikation
Hvis du bare skal have en første indsnævring, kan du tænke i varmebehov pr. m² (W/m²). Her er en praktisk oversigt, der passer rimelig på mange helårsboliger.
Tabellen er vejledende. Den tager ikke højde for alle detaljer, men den hjælper dig med at se, hvorfor samme m² kan kræve meget forskellig kapacitet.
| Boligtype (grov kategori) | Typisk varmebehov (W/m²) | 100 m² (kW) | 150 m² (kW) |
|---|---|---|---|
| Nyere/velisoleret (lavt varmetab) | 25–35 | 2,5–3,5 | 3,8–5,3 |
| Efterisoleret parcelhus (middel) | 35–50 | 3,5–5,0 | 5,3–7,5 |
| Ældre, delvist isoleret (højere varmetab) | 50–70 | 5,0–7,0 | 7,5–10,5 |
En vigtig pointe: “kW” er varmeeffekt. Den skal ikke blandes sammen med elforbrug. En varmepumpe kan levere flere kW varme end den bruger i kW el, netop fordi den flytter varme udefra og ind.
Den korrekte metode: varmetabsberegning efter DS 418
Den faglige måde at dimensionere på er en varmetabsberegning, typisk efter DS 418 (standard for beregning af bygningers varmetab), som også hænger sammen med krav og praksis i bygningsreglementet.
Her ser man på blandt andet:
- vægge, tag og gulv (U-værdier og arealer)
- vinduer og døre
- ventilation og infiltration (utætheder)
- ønsket indetemperatur
Resultatet bliver et dimensionerende varmetab i kW, altså hvor meget varme huset “mister”, når det er rigtigt koldt. Det tal er fundamentet for at vælge varmepumpens kapacitet.
Dansk dimensionering i praksis: -7°C og de få rigtig kolde dage
I danske vejledninger og standardpraksis dimensionerer man ofte efter princippet i DS 469, hvor varmepumpen typisk skal kunne dække varmebehovet ned til omkring -7°C udetemperatur. Ved endnu lavere temperaturer, som -12°C, kan en supplerende varmekilde (ofte elpatron) tage den sidste spids.
Det giver god mening i Danmark, fordi vi sjældent har mange døgn i træk med meget hård frost. Når varmepumpen er valgt rigtigt, kører den stabilt og effektivt det meste af fyringssæsonen, og backupvarme bliver undtagelsen.
Samtidig undgår man at købe en unødigt stor enhed, der står og starter og stopper hele tiden, når vejret er mildt.
Luft-til-luft eller luft-til-vand: samme m², forskellige krav
Når spørgsmålet er “hvilken størrelse varmepumpe til m²?”, er det også afgørende, hvilken type du mener.
En luft-til-luft varmepumpe (ofte valgt til helårsboliger, sommerhuse og kolonihaver) leverer varme til luften i rummet. Den er stærk på komfort og lavt forbrug, men den varmer ikke brugsvand.
En luft-til-vand varmepumpe leverer varme til radiatorer/gulvvarme og kan også lave varmt brugsvand. Her bliver dimensioneringen typisk mere følsom over for:
- radiatorsystemets størrelse og fremløbstemperatur
- varmtvandsbehov (antal personer og vaner)
- hydraulik og flow i anlægget
Hvis du kigger på m² og vælger en varmepumpe til et vandbåret system, uden at tjekke om radiatorerne kan afgive nok varme ved lavere temperaturer, kan resultatet blive høje fremløb og lavere effektivitet.
Brug energiforbruget som kontrol, ikke som gæt
Hvis du har boet i huset mindst et år, kan din varmeregning være et stærkt kontrolværktøj. Energistyrelsens varmepumpevejledninger bruger netop historisk forbrug som en metode til at krydstjekke beregningen.
Her er nogle data, der er gode at have klar, før du får dimensioneret anlægget:
- Seneste 12-24 måneders forbrug (gas, olie, el eller piller)
- Om forbruget inkluderer varmt vand
- Antal beboere
- Om du typisk har 20°C eller 22°C inde
Der findes også en simpel beregningsformel fra den danske varmepumpeguide, der estimerer nødvendig kW ud fra årligt varmeforbrug i MWh og antal beboere. Den er fin som pejlemærke, men den bør ikke stå alene, fordi den ikke “ser” træk, vinduesarealer eller planlagte renoveringer.
Over- eller underdimensioneret: hvad mærker man i hverdagen?
En varmepumpe, der ikke passer til huset, afslører sig ofte hurtigt, enten på komforten eller på driften.
Typiske tegn kan opsummeres sådan:
- For lille: den kører næsten konstant i frostvejr, og huset får svært ved at holde temperaturen
- For stor: den starter og stopper ofte, og effektiviteten falder i perioder med mildt vejr
- Skæv placering (luft-til-luft): der er varmt tæt på indedelen, men koldt i værelser og ender
Et anlæg kan også være “rigtigt” dimensioneret, men stadig føles forkert, hvis luftfordeling, placering eller styring ikke er tænkt med. Det gælder især i huse med mange små rum, lange gange eller flere etager.
Sommerhus og kolonihave: andre spilleregler
Her er varmebehovet tit lavere i gennemsnit, men svinger mere, fordi bygningen kan være kold ved ankomst og mindre isoleret end helårsboliger.
Renovering først eller varmepumpe først?
Hvis du står foran at efterisolere loft, skifte vinduer eller tætne klimaskærmen, bør dimensioneringen tage udgangspunkt i forbruget efter renovering. Ellers risikerer du at købe for stort.
Omvendt kan det også være en fordel at lave en plan, hvor du ved, hvilke forbedringer der giver mest effekt på varmepumpens størrelse og drift, før du bestiller anlægget.
Sådan foregår en professionel dimensionering i praksis
Når en certificeret tekniker dimensionerer, handler det typisk om at samle flere spor: husdata, beregning, erfaring og kontrol mod forbrug. Det giver en robust beslutning, også hvis der er usikkerheder i BBR-oplysninger eller gamle tegninger.
Processen vil ofte indeholde:
- Gennemgang af boligens areal, planløsning og isoleringsniveau
- Beregning eller estimering af varmetab (rumvarme og varmt vand)
- Valg af model ud fra ydelse ved lave udetemperaturer og realistiske driftstemperaturer
- Tjek af montageforhold, el, lyd og placering
- Idriftsættelse og finindstilling, så anlægget passer til huset
Hos Dansk Klima og Varmepumper arbejdes der med rådgivning, salg, montage og service af luft-til-luft varmepumper og aircondition, udført af certificerede teknikere, og med en praksis om at vende tilbage på henvendelser inden for 24 timer. Det gør det lettere at få afklaret, om du ligger i den lave, mellem eller høje ende af “kW pr. m²”, før du beslutter dig.
Et hurtigt regneeksempel, der viser spændet
Tag en bolig på 130 m²:
Hvis den i praksis ligger omkring 35 W/m², ender du nær 4,6 kW (130 × 0,035). Ligger den nær 65 W/m², ender du nær 8,5 kW. Begge dele kan være “rigtigt”, alt efter husets stand.
Det er netop derfor, m² er et godt startpunkt, men sjældent det sidste svar.
Det du kan gøre nu, før du vælger kapacitet
Hvis du vil gøre det nemt at få en præcis vurdering, så saml informationerne og vær ærlig om brugsmønster. En varmepumpe skal dimensioneres til det liv, der leves i huset, ikke kun til plantegningen.
Når du har de data på plads, bliver det hurtigt tydeligt, om du skal kigge efter en mindre og meget effektiv løsning, eller om huset kræver flere kW for at holde varmen på de kolde dage i januar og februar.