Støj er den mest almindelige årsag til nabospørgsmål, når der kommer en varmepumpe op på facaden eller ved terrassen. Det kan virke paradoksalt, fordi en moderne luft til luft varmepumpe ofte opleves næsten lydløs inde i huset, mens udedelen stadig kan høres udenfor, især om aftenen og natten.
Derfor giver det mening at tænke støj ind allerede ved valg af model og placering, i stedet for at “fikse det bagefter” med en tilfældig skærm eller en hurtig flytning.
Hvad siger reglerne egentlig om varmepumpe-støj?
I Danmark findes der ikke en særskilt “varmepumpelov” med faste meterkrav. Varmepumper betragtes som tekniske installationer, og vurderingen handler om, hvor meget støj der rammer ved skel og hos naboen, ikke om udedelen står 1, 2 eller 5 meter fra hegnet.
I Bygningsreglementets vejledninger (BR18) beskrives vejledende grænseværdier for støj fra tekniske installationer. For udendørs installationer i åben og lav bolig- og sommerhusbebyggelse bruges ofte disse pejlemærker:
- L_Aeq (ækvivalent støjniveau): typisk ≤ 35 dB(A)
- L_pA,max (maksimalniveau): typisk ≤ 50 dB
I tættere boligområder ligger de vejledende niveauer typisk højere (omkring 40 dB(A) og 55 dB for maks). Kilde: Bygningsreglementets vejledning om støj fra tekniske installationer i boliger (bygningsreglementet.dk).
Det er vejledende tal, men de indgår ofte i kommuners praksis, når der kommer en henvendelse eller en klage.
Kommunens rolle, og hvorfor “nat” ofte bliver et tema
Selv om BR18 ikke skelner skarpt mellem dag og nat for udendørs installationer i selve tabellen, arbejder mange kommuner i praksis med anbefalinger, der er strammere om natten. En typisk model i parcelhusområder er omkring 35 dB(A) om natten (ofte kl. 22–07) og 45 dB(A) om dagen (ofte kl. 07–22). I sommerhusområder ses ofte 35 dB(A) hele døgnet.
Kommunen er den myndighed, der normalt håndterer støjklager efter miljøreglerne. Det betyder også, at to naboer i hver sin kommune godt kan opleve lidt forskellig praksis, selv om udgangspunktet er de samme støjprincipper.
En vigtig detalje: Kommunen vurderer typisk støjen dér, hvor den generer, altså ved naboskel eller ved naboens opholdsarealer, ikke ved selve varmepumpen.
dB, målemetoder og hvorfor tal kan snyde
Decibel er en logaritmisk skala. Små talforskelle kan derfor opleves store i praksis, især når baggrundsstøjen er lav (stille villaveje, sommerhuse, nat). Samtidig kan to varmepumper med samme “dB-tal” på papiret opføre sig forskelligt, fordi lydens karakter betyder meget:
- En jævn susen er ofte lettere at leve med.
- En brummende tone eller pulserende drift kan virke mere generende, selv ved samme dB.
Der kan også være forskel på, om tallet i databladet er lydtryk ved en given afstand, eller lydeffekt fra selve enheden. Når man sammenligner modeller, skal man være sikker på, at man sammenligner samme type angivelse.
Det er også grunden til, at en støjberegning ofte er mere brugbar end en tommelfingerregel i meter.
Afstande: ingen faste krav, men klare tommelfingre
Der er ingen lovbestemt minimumsafstand til skel i Danmark. Alligevel spørger mange efter et “sikkert” tal, og her er det bedste svar: afstanden hjælper, men den rigtige afstand afhænger af model, placering, retning og omgivelser.
Efter en kort vurdering på stedet kan man typisk finde en placering, der både giver god drift og lav risiko for nabogener. Det handler især om at undgå, at lyden får frit sigte mod naboens soveværelse eller terrasse, og om at undgå flader der kaster lyden tilbage.
Efter et afsnit om de typiske faldgruber giver det mening at have nogle enkle huskeregler:
- Placér ikke udedelen lige op ad skel
- Undgå retning direkte mod naboens opholdsplads
- Hold afstand til soveværelsesvinduer, egne og naboens
- Undgå trange “lyd-hjørner” mellem to hårde mure
- Tænk serviceadgang ind fra start
Det lyder banalt, men mange støjsager starter med en udedel, der “bare lige” blev sat det mest praktiske sted.
De typiske placeringer der giver problemer
Når en udedel støjer mere end forventet, skyldes det ofte kombinationen af lyd og refleksioner, ikke at varmepumpen i sig selv er “forkert”.
Hjørneeffekt og refleksioner fra hårde flader
Sættes udedelen tæt på et hus-hjørne, mellem to vægge eller i en smal passage, kan lyden opleves kraftigere, fordi den reflekteres. Det kan føles som om, varmepumpen pludselig er blevet “dobbelt så høj”, selv om den teknisk set kører normalt.
Fliser, beton, murværk og hårde hegn kan også sende lyd videre. Bløde overflader som græs og beplantning absorberer mere.
Placering tæt på soveværelser
En varmepumpe kan køre mere om natten end folk forventer, især i frostvejr, hvor den afrimningskører og skifter drift. Derfor er det sjældent en god idé at placere udedelen lige under et soveværelsesvindue, hverken hos dig selv eller naboen.
Praktisk oversigt: grænser, områder og typiske mål
Tallene her bruges som pejlemærker i mange sager, men kommunen kan stille konkrete krav i den enkelte situation.
| Område/typisk situation | Vejledende udendørs niveau ved skel | Hvad det betyder i praksis |
|---|---|---|
| Åben/lav bolig og sommerhus | ca. 35 dB(A) L_Aeq | Kræver ofte støjsvag model og omtanke med retning/afskærmning |
| Tættere boligområder | ca. 40 dB(A) L_Aeq | Lidt mere “støjbudget”, men fejlplacering kan stadig give gener |
| Kommunal praksis om nat (ofte) | ca. 35 dB(A) | Natten er typisk dér, hvor klager opstår |
Kilder: BR18-vejledninger (bygningsreglementet.dk) og typiske kommunale anbefalinger (bl.a. omtalt hos Bolius og i kommunale vejledninger).
Gode placeringer, uden at gå på kompromis med driften
En luft til luft varmepumpe skal have fri luft omkring udedelen for at yde godt og undgå unødig støj. Den må ikke “bygges inde” i et skur eller en alt for tæt kasse, medmindre afskærmningen er lavet til formålet og med korrekt luftgennemstrømning.
Det rigtige mål er at kombinere fri luft, serviceadgang og støjhygiejne.
Når vi rådgiver om placering hos Dansk Klima og Varmepumper, kigger vi typisk efter tre ting: lydretning, underlag og afstand til følsomme punkter (terrasser, soveværelser, skel). En lille ændring i retning eller placering kan gøre en stor forskel.
Her er en kort liste over tiltag, der ofte virker godt, når de udføres korrekt:
- Vibrationsdæmpning: gummifødder/vibrationsdæmpere og et stabilt fundament
- Retning: udblæsning og “åbne sider” vendt mod egen grund frem for nabo
- Skærmning: en støjskærm eller varmepumpeskjuler med luft, der kan passere
Pointen er, at støjreduktion sjældent er ét enkelt greb. Det er en kombination, der skal passe til huset og haven.
Støjberegning: sådan bruger du den klogt
Energistyrelsens støjberegner (findes via varmepumpeberegner.dk) kan hjælpe med at estimere nødvendig afstand for en konkret model og et konkret støjmål. Den er især nyttig, når:
- Der er kort afstand til skel
- Området er stille (sommerhus, lukket villavej)
- Udedelen kun kan stå i få mulige zoner
En beregning erstatter ikke altid en konkret vurdering af refleksioner og “lydkanaler”, men den giver et realistisk udgangspunkt, før man borer huller og trækker rør.
Støjdæmpning der virker, og støjdæmpning der kan give bagslag
Nogle løsninger gør varmepumpen mere stille, andre risikerer at gøre den dårligere til at varme, så den kører hårdere og støjer mere.
Det, der ofte hjælper
En korrekt støjskærm kan bryde “direkte sigtelinje” mellem udedel og nabo. Beplantning kan bidrage visuelt og lidt akustisk, men en tynd hæk alene løser sjældent et reelt støjproblem.
Vibrationsdæmpere og et solidt underlag er næsten altid en god investering, fordi strukturstøj kan forplante sig i fliser, sokkel og lette træterrasser.
Det, der ofte giver problemer
En for tæt indbygning kan give turbulens og dårligere luftskifte. Det kan give højere blæserhastighed, flere afrimninger og mere lyd i perioder.
Hvis man vil bruge en varmepumpeskjuler, bør den være beregnet til varmepumper og monteres med de frie afstande, producenten og montøren anbefaler.
Vedligeholdelse: når støj er et tegn på, at noget er galt
Støj kan stige over tid, hvis udedelen bliver beskidt, eller hvis der kommer slør i ophæng, blæserhjul eller kabinet. En varmepumpe, der skal “arbejde for hårdt”, kører typisk med højere blæserhastighed og mere markant kompressordrift.
Et serviceeftersyn handler ikke kun om drift og levetid, men også om lydniveau. Rensning af lameller, kontrol af bevægelige dele og efterspænding kan i nogle tilfælde fjerne generende vibrationer, før de bliver til en nabosag.
Hvis naboen klager: en rolig proces hjælper mest
En støjklage kan føles personlig, men det er ofte et spørgsmål om forventninger og små justeringer. Inden man når til kommunen, kan det give meget at tage en kort dialog og aftale et tidspunkt, hvor man lytter sammen, gerne en aften hvor baggrundsstøjen er lav.
Hvis sagen ender hos kommunen, vil der typisk blive set på, om støjen ved naboskel overskrider de gældende eller vejledende grænser. Overskrides de, kan løsningen være driftstilpasning, ekstra dæmpning eller flytning af udedelen.
I mange tilfælde kan man undgå den slags, hvis man fra start vælger en støjsvag model, bruger vibrationsdæmpning og placerer udedelen med omtanke.
Et godt udgangspunkt, når du planlægger ny varmepumpe
Det bedste tidspunkt at tænke støj ind er før installationen. Når først rørføring, el og beslag er sat, bliver ændringer dyrere og mere besværlige, end de behøver at være.
Vil du være på forkant, kan du tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål: Hvor er der ro om natten i og omkring huset, hvor står naboen oftest ude, og hvilke flader omkring den mulige placering reflekterer lyd? En kort afklaring dér kan spare mange bekymringer senere.